|
|
| Media Portaler |
MediaPortal
Med MediaPortal kan du omdanne en hurtig Windows XP baseret PC til et avanceret MedieCenter. Programmet er omfattende at opsætte, men så rigeligt anstrengelserne værd. Softwaren er meget driftsikker, gratis og Open Source.
Windows XP Media Center
Omdanner din PC til et komplet Media Center. Programmet er meget kræsent med valg af hardware og præcist lige så driftsikkert som andre Microsoft produkter. |
Internet TV
hos wwiTV er en samleportal for internet TV fra mange forskellige lande, i øjeblikket er der 1412 stationer listed. Det eneste der kræves er en hurtig PC og internetforbindelse
|
Mobile Media
Hos Microsoft kan du hente software der omdanner din PDA, eller avancerede mobilteleforn til et lille mediecenter. Se TV, lyt til musik, eller se din yndlingsfilm. |
|
|
Drivere
Har du en ældre PC du skal have op at køre, men har mistet de specieller drivere der fulgte med bundkortet og de mystiske indstikskort der sidder i maskineriet, er der hjælp at hente, lad det være sagt med det samme, det kan være en langvarig og vanskelig process bl.a. at identificere kortene.
Windows XP indeholder rent faktisk drivere til de fleste endda meget ældre indstikskort som fx lydkort og netværkskort, men de fleste ældre computere har ikke plads og resourser til at køre XP, men kan sagtens køre med windows 95, 98 og især Linux og så er det problemerne opstår med at finde driverne.
Det første man skal gøre er at identificere kortets producent. Ud med kortet og frem med luppen. Heldigvis står ofte en kort- eller producentbetegnelse trykt på kortet et eller andet sted, fx SB awe16, så går du ind på google og taster betegnelsen i søgeboksen, i dette tilfælde vil du finde frem til at det drejer sig om et Sound Blaster AWE16 lydkort, hvorefter det er en leg at finde drivere på SoundBlasters hjemmeside.
I andre tilfælde, hvis det drejer sig om bundkort, modems eller netværkskort kan man have en fornemmelse at producenten har gjort alt for at gemme sig, måske er man heldig at finde en produktbetegnelse på en af chippene der sidder på kortet, hvorefter du kan bruge det til at gå frem efter. Den sidste -men bestemt ikke dårligste- udvej er at finde kortets FCC ID, det er et internationalt krav til producenter og skal være på kortet, ofte i kanten hvor det kan være meget småt, og trykt med i kortets printbaner, men det er der og starter altid med fcc, efterfulgt af en betegnelse "fcc xxxxxxx", herefter kan producenten og kortets art findes på http://www.fcc.gov/oet/fccid/ det er lidt af et detektivarbejde, men man bliver så glad når det lykkedes.
Herefter skal driverne findes og her er gode muligheder for hjælp, når først man har de rigtige informationer. Jeg havde selv et virkeligt godt lydkort engang med en meget speciel processor på, der helt aflastede computeren for processorkraft, Processorfabrikanten blev opkøbt af en af de helt store og producenten stopped med at supportere kortet. Sådan kan det jo gå, men det lykkedes mig at få liv i kortet igen ved at bruge ovennævnte fremgangsmåde. Den fancy brugerflade var væk, men kortet virkede perfekt i lang tid.
driverguide
www.driverguide.com er et rigtigt udemærket sted at finde drivere til sine gamle PC kort. Hvorfor man skal tilmelde sig og få et password er en gåde, men rigeligt ulejligheden værd, jeg har fundet mange gode drivere der.
tweak.dk
Når driverne er fundet og det hele begynder at "spille" kan der være kompatibilitetsproblemer, eller man skal ændre på indstillingerne på bundkortet eller i dets bios for at få det til at virke rigtigt, på www.tweak.dk er der megen god hjælp at hente.
tweakup.dk
Er en tilsvarende site hvor der kan findes god hjælp til både nye og ældre produkter, tips og tricks til at optimere systemet
overclocking
Hvad så med at få en gammel sag til at race afsted, eller få din nuværende mellemklasse PC til at tro den er dobbelt så hurtig? På www.overclocking.dk findes rigtigt mange gode råd, tips og tricks til netop det. Husk på at de allerfleste processorer er lavet i samme produktion, herefter testes de til hvilken hastighed de, med den anbefalede køling, med garanti kan køre stabilt med. Til allersidst påstemples de betegnelsen og hastigheden. Ergo er der intet til hinder for at den samme processor, med overdimensioneret køling, kan køre med en langt større hastighed end der står på den. Det er en fin balance mellem volt og clockfrekvens hvor du kan forestille dig at clockfrekvensen er den hastighed dørene åbnes med og voltene bestemmer hvor hårdt de smækker i. Vi giver aldeles ingen garanti for at du ikke brænder en processor eller to af, gå stille til værks og stop mens legen er go, der kommer rigeligt med advarsler i form af ustabilitet hvis du bevæger dig op i fart i små trin. Lad også kassen være åben, så du kan blæse diverse skidt af med jævne mellemrum.
|
|
| Copyright Mida Media.dk |
|
|